Styrk din forretning online

-digitale data, digital kommunikation og sociale medier i et forretningsperspektiv.

Tilmelding

Udfyld formularen nederst på siden


I tvivl - kontakt en uddannelseskonsulent

Styrk din forretning online

-digitale data, digital kommunikation og sociale medier i et
forretningsperspektiv

Gratis online kursus med start i uge 11

Dette kursus er for forretningsdrivende (ledere og medarbejdere), der gerne vil ud til kunderne online.
På kurset arbejder vi med online markedsføring gennem sociale medier m.m. og med at skabe gode og
relevante onlinebudskaber og god digital kommunikation. Vi arbejder desuden med, hvordan du i din
forretning kan bruge digitale data til at skabe bedre markedsføring og styrke salget.
På kurset kan du bl.a.:

  • Oprette eller forbedre jeres forretningsprofil på sociale
    medier
  • Lære om mulighederne for digital forretningsprofil, så den
    er dynamisk og interessant for kunderne
  • Lave relevante onlinebudskaber for jeres forretning
  • Lære andre succesfulde forretninger og digitale løsninger
    på sociale medier at kende
  • Blive bedre til de grundlæggende digitale værktøjer,
    digital kommunikation og informationsdeling
  • Lære at indsamle de data, der er relevante for din
    forretning og blive klogere på ”dataregler” (GDPR) og digital sikkerhed
  • Blive bedre til at bruge data, fx til at lave bedre markedsføring, forretningens vagtplaner m.m.

Undervisning

Kurset er 20 timer og er fordelt over 5 aftener.

Før kurset - niveau placering

Inden kurset vil der være en kort (telefonisk) samtale med en lærer eller konsulent, hvor I afklarer dine
forudsætninger og behov. Kurset henvender sig til begyndere og (let)øvede, som gerne vil lære mere.

Økonomi/lønkompensation

Der er mulighed for at deltage på kurset, mens du er på COVID19-lønkompensation.
Hvis du ikke modtager COVID19-kompensation, kan du søge SVU for 20 timer. (ca. 2400 kr.)
Kurset foregår under FVU Digital og er derfor gratis.

Tilmelding

Du tilmelder dig kurset Styrk din forretning online, ved at kontakte uddannelseskonsulent Simon Vedel Pedersen på svp@vucstor.dk eller ved at udfylde formularen nedenfor og trykke tilmeld.


Kommende kurser:

Uge 11-16

Torsdage kl. 16:30-20:30

På følgende torsdage i marts/april 2021:

18. marts
25. marts
8. april
15. april 
22. april

Du må forvente ca. en times hjemmearbejde hver uge.

Kurset afholdes online.

Deadline for tilmelding er mandag d. 8. marts kl. 12.00.


Bliv fortrolig med at arbejde med din forretning online