Styrk din forretning online

-digitale data, digital kommunikation og sociale medier i et forretningsperspektiv.

Tilmelding

Udfyld formularen nederst på siden


I tvivl - kontakt en uddannelseskonsulent

Styrk din forretning online

Digitale data, digital kommunikation og sociale medier i et forretningsperspektiv.

Gratis online kursus

Dette kursus er for forretningsdrivende (ledere og medarbejdere), der gerne vil ud til kunderne online.
På kurset arbejder vi med online markedsføring gennem sociale medier m.m. og med at skabe gode og relevante onlinebudskaber og god digital kommunikation. Vi arbejder desuden med, hvordan du i din forretning kan bruge digitale data til at skabe bedre markedsføring og styrke salget.

Undervisning

På kurset kan du bl.a.:

  • Oprette eller forbedre jeres forretningsprofil på sociale medier
  • Lære om mulighederne for digital forretningsprofil, så den er dynamisk og interessant for kunderne
  • Lave relevante onlinebudskaber for jeres forretning
  • Lære andre succesfulde forretninger og digitale løsninger på sociale medier at kende
  • Blive bedre til de grundlæggende digitale værktøjer, digital kommunikation og informationsdeling
  • Lære at indsamle de data, der er relevante for din forretning og blive klogere på ”dataregler” (GDPR) og digital sikkerhed
  • Blive bedre til at bruge data, fx til at lave bedre markedsføring, forretningens vagtplaner m.m.

Før kurset - niveau placering

Inden kurset vil der være en kort (telefonisk) samtale med en lærer eller konsulent, hvor I afklarer dine forudsætninger og behov. Kurset henvender sig til begyndere og (let)øvede, som gerne vil lære mere.

Du kan deltage, hvis du er i arbejde eller hvis du er ledig. Hvis du er ledig, skal du orientere dit jobcenter/a-kasse om deltagelse i kurset.

Økonomi/lønkompensation

Kurset foregår under FVU Digital og er derfor gratis. Hvis du deltager på kurset som en del af din arbejdstid, kan der søges løntabsgodtgørelse (SVU) for de timer som kurset varer.

Tilmelding

Du tilmelder dig kurset Styrk din forretning online, ved at kontakte uddannelseskonsulent Simon Vedel Pedersen på svp@vucstor.dk eller ved at udfylde formularen nedenfor og trykke tilmeld.


Kommende kurser:

Uge 35-41

Torsdage kl. 17.00-19.30

Du må forvente ca. en times hjemmearbejde hver uge.

Start torsdag den 2. september, sidste undervisningsdag torsdag den 14. oktober.

Kurset afholdes online.

Uge 46-50

Mandage kl. 17.00-20.00

Du må forvente ca. en times hjemmearbejde hver uge.

Start mandag den 15. november, sidste undervisningsdag mandag den 13. december.

Kurset afholdes online.

”Onlinekurset var super informativt og lærerigt. Læreren var fantastisk god og behagelig, og der var rigtig mange guldkorn til videre udvikling og læring.

Kurset har desuden givet mig et bedre netværk, og jeg har haft sparring med flere af deltagerne efter kurset. Jeg kan kun anbefale dette kursus.”

Deltager på ”Styrk din forretning online”. Christina, butiksejer, Vordingborg.

Bliv fortrolig med at arbejde med din forretning online