Skriftlig dansk til job og uddannelse Online

Bliv bedre til dansk.

Tilmelding

Udfyld formularen nederst på siden


I tvivl - kontakt en uddannelseskonsulent

Kurset er et tilbud for dig, der gerne vil opnå større sikkerhed i forhold til at læse og skrive faglige tekster på jobbet eller på en uddannelse. 

Online kursus

På dette kursus styrker du dine generelle danskfærdigheder, så du får bedre forudsætninger for at læse og forstå samt skrive tekster på dit job, et kommende job eller på en uddannelse.

På kurset arbejder vi bl.a. med: 

  • Læse- og studieteknik
  • forskellige tekster og måder at udtrykke sig på; e-mail, breve, oplæg
  • tekster til forskellige modtagere og situationer
  • skriftlig kommunikation fra ide til tekst
  • hjælpemidler til læsning, stavning og skrivning

Undervisningen veksler mellem oplæg, samtaler, tekster, opgaver m.v.. Underviserens oplæg er ofte videoer, som du bruger som forberedelse til online-møderne med underviseren og de andre deltagere. Onlinemøderne foregår i Microsoft Teams.  Du kan på denne måde deltage i kurset hjemmefra.  

Hvis du har behov for det, kan du modtage IT-støtte på et VUC nær dig, så du kan komme godt i gang. Du kan altså godt starte på kurset uden at have erfaring med at deltage i onlineundervisning.  

Undervisning

Du deltager typisk i Skriftlig dansk til job og uddannelse i 40 timer (hvoraf ca. halvdel af tiden er hjemmearbejde), men der vil også være mulighed for længere forløb, fx hvis du ønsker at afslutte med en prøve, der giver adgang til visse erhvervsuddannelser.

Veksler mellem videooplæg, opgaver, øvelser, samtaler, vejledning og støtte fra kompetent underviser, sparring med medkursister m.v..

Før kurset - niveau placering

Inden du starter på kurset, skal du have en screening og en samtale med læreren med fokus på dine forudsætninger, ønsker og behov.

Økonomi

Kurset er gratis, da det gennemføres under FVU bekendtgørelsen (FVU Dansk). Hvis du er i beskæftigelse, kan der søges løntabsgodtgørelse (SVU) og evt. kompetencefonde.

Tilmelding

Du kan deltage, hvis du er i arbejde eller hvis du er ledig.
Hvis du er ledig, skal du orientere dit jobcenter/a-kasse om deltagelse i kurset.

Du tilmelder dig kurset ved at sende en mail til: svp@vucstor.dk

Kommende kurser:

Uge 10-22

Tirsdage kl. 18.00-20.00

Du må forvente ca. to timers hjemmearbejde hver uge.

Start tirsdag den 8. marts 2022, sidste undervisningsdag tirsdag den 31. maj 2022.

Uge 38-50

Mandage kl. 13.00-15.00

Du må forvente ca. to timers hjemmearbejde hver uge.

Start mandag den 19. september 2022, sidste undervisningsdag mandag den 12. december 2022.


Bliv fortrolig med at bruge IT på jobbet eller i fritiden