Er du ordblind?

Dine medarbejdere bliver undervist efter samme koncept, uanset hvor i regionen de bliver undervist.

Læs mere om, hvem vi er.


Kontakt en uddannelseskonsulent

Ordblindeundervisning

Mange danskere er ordblinde. Måske ved du ikke at du er ordblind? Måske har du aldrig fået den hjælp, der kan gøre arbejdet og hverdagen lettere. VUC er specialister i at undervise ordblinde. Hos os kan du få ordblindeundervisning, der gør dig bedre til at læse, stave, skrive og bruge digitale værktøjer. Du kan også deltage i ganske få timer i vores IT-værksted og få hjælp til at lære at bruge din telefon som et vigtigt arbejds- og skriveredskab.

Hvad er ordblindeundervisning?

Ordblindeundervisning er for dig, som har svært ved at læse, stave og skrive.

Signaler på ordblindhed:
• Har læse-, skrive- eller staveproblemer
• Foretrækker samtaler frem for mails
• Skriver ikke referater
• Har en barnlig underskrift i forhold til alderen
• Generel modstand mod kurser og efteruddannelse 
• Har glemt kuglepennen, brillerne eller mangler papirer,
som er derhjemme

Test og udredning

En ordblindetest  kan vise, om du er ordblind.
• Du kan bestille testen kan på VUC. Testen er gratis.
• Hvis testen viser, at du er ordblind, tilbyder vi gratis undervisning og hjælp til at søge om hjælpemidler.

Undervisning

I undervisningen udvikler vi dine læse-, skrive og stavefærdigheder. Du lærer også at bruge IT-hjælpemidler, der kan gøre det lettere for dig at læse, stave og skrive.

Hvad får virksomheden og du ud af at deltage?

Fremtidens arbejdsmarked stiller krav til, at medarbejderne kan læse, stave og skrive. En investering i et ordblindekursus vil betyde, at du får lettere ved at løse dine arbejdsopgaver og omstille dig til nye. Samtidig opnår virksomheden højere kvalitet og mere effektivitet i opgaveløsningen.

Hvis du har haft svært ved eller helt har undgået at læse og skrive, får du redskaber til at kompensere for din ordblindhed. Du øger deres muligheder for at fungere i beskæftigelse, uddannelse, samfundslivet og privatlivet.

Nye kompetencer giver gladere medarbejdere med højere livskvalitet. Du får mere selvtillid og mod på nye arbejdsopgaver.

Hvordan er undervisningen tilrettelagt?

Undervisningen er individuelt tilrettelagt ud fra dine behov og tager udgangspunkt i eksempler fra din hverdag.

Undervisningen foregår på små hold med 3-6 deltagere, hvor alle deltagere er ordblinde.

Undervisningen kan kombineres med anden undervisning og uddannelse.

Optagelseskrav

Inden du starter, skal du til en indledende samtale for at finde ud af, om ordblindeundervisning er det rette tilbud til dig. VUC vil også afdække dine sproglige færdigheder ved hjælp af en test. Testen viser, om du er ordblind og har ret til ordblindeundervisning.

Hvis du er ordblind, laver VUC en individuel plan for undervisningens mål og indhold. Planen drøftes med dig, inden kurset starter.

Det praktiske

Hvad koster det?

Undervisningen er altid gratis.
Læs mere om mulighed for løntabsgodtgørelse og støtte via kompetencefonde

Hvordan kommer du i gang?

Hvis du vil aftale et forløb eller bare høre mere om mulighederne for undervisning, skal du kontakte dit lokale VUC.

Hvor lang tid varer et kursus?

Et forløb kan vare op til 60 timer.

Hvor foregår undervisningen?

Undervisningen kan foregå hos jer på virksomheden, hos os på VUC eller i nogle tilfælde online.

Et praktisk eksempel

Hør, hvad Ronni og Philip fra det danske forsvar får ud af at følge ordblindeundervisningen på VUC.


VUC tilbyder også skræddersyede kurser

Vi kan også lave et kursus som er skræddersyet til virksomhedens behov.

Læs om skræddersyede kurser

Forløbet

  1. Indledende møde på virksomheden
  2. Planlægningsmøde på virksomheden
  3. Informationsmøde for medarbejderne
  4. Tjek af medarbejdernes færdigheder
  1. Ansøgning om løntabsgodtgørelse
  2. Undervisning
  3. Evaluering

Hos VUC kan du få ordblindeundervisning, der gør dig bedre til at læse, stave, skrive og bruge digitale værktøjer.