Engelsk
Vi finder det niveau, der passer dig.
Dine medarbejdere bliver undervist efter samme koncept, uanset hvor i regionen de bliver undervist.
Kontakt en uddannelseskonsulent
Grundlæggende engelsk (FVU)
Hvad er undervisning i FVU engelsk?
Undervisning i grundlæggende færdigheder kaldes for forberedende voksenundervisning (FVU). Undervisningen tager udgangspunkt i eksempler fra din hverdag, bl.a. dine arbejdsopgaver, virksomhed og branche.
Der findes i alt 4 trin. Der kræves ingen forkundskab til engelsk for at kunne starte på trin 1.
På kurset lærer du at tale, læse, forstå og skrive engelsk på et grundlæggende niveau. Du opbygger et ordforråd på engelsk, som gør, at du bliver i stand til at forstå beskeder og føre enkle samtaler. Du lærer at læse og skrive korte beskeder og mails og at søge information på engelsk.
FVU engelsk består af 4 trin:
• Trin 1: Kræver ingen forudsætninger på engelsk, men du skal kunne tale dansk på et rimeligt niveau.
• Trin 2 og trin 3 bygger videre på de foregående trin.
Trin 1, 2 og 3 afsluttes med en bedømmelse af dit niveau. Trin 4 afsluttes med en intern prøve.
Der undervises i at læse, lytte, samtale samt mundtlige og skriftlige færdigheder på alle fire trin.
Hvad får medarbejderne og virksomheden ud af at deltage?
Engelsk fylder mere og mere i hverdagen på flere og flere virksomheder. Instruktioner, manualer og mails er ofte på engelsk, og møder og kontakt til kunder og leverandører kan foregå på engelsk. En investering i opkvalificering af dine engelskkompetencer vil betyde, at du får lettere ved at løse dine arbejdsopgaver og omstille dig til nye. Samtidig opnår virksomheden højere kvalitet og mere effektivitet i opgaveløsningen.
Nye kompetencer giver gladere medarbejdere med højere livskvalitet. Du får mere selvtillid og mod på nye arbejdsopgaver.
Hvordan er undervisningen tilrettelagt?
Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i virksomhedens behov og din dagligdag. Undervisningen er tilpasset jeres branche og dit niveau.
Optagelseskrav
Inden du starter, giver VUC dine kompetencer og niveau et tjek. Det gør vi for at sikre, at du er i målgruppen for undervisningen og for at du bliver tilbudt den rette undervisning. Tjekket kaldes på fagsprog en screening, og den foregår på virksomheden eller på VUC.
VUC tilbyder også skræddersyede kurser
Vi kan også lave et kursus som er skræddersyet til virksomhedens behov.
Det praktiske
Hvad koster det?
Undervisningen er gratis.
Læs mere om mulighed for løntabsgodtgørelse og støtte via kompetencefonde.
Hvordan kommer du i gang?
Hvis du vil aftale et forløb eller bare høre mere om mulighederne for undervisning, skal du kontakte os.
Hvor lang tid varer et kursus?
Hvert af de 4 trin har et omfang på 20-30 timer. Undervisningen kan tilrettelægges som et intensivt forløb eller over en længere periode. Antallet af timer pr. uge aftales med virksomheden og medarbejderne.
Hvor foregår undervisningen?
Undervisningen kan foregå hos jer på virksomheden, hos os på VUC eller i nogle tilfælde online.
Ønsker du kurser på et andet niveau end grundlæggende, så kontakt en af vores uddannelseskonsulenter.
Find kontaktinformationer via knappen.
Forløbet
- Indledende møde på virksomheden
- Planlægningsmøde på virksomheden
- Informationsmøde for medarbejderne
- Tjek af medarbejdernes færdigheder
- Ansøgning om løntabsgodtgørelse
- Undervisning
- Evaluering
Hos VUC kan du få undervisning i engelsk på alle niveauer